Grand danois - den store dansker

Grand danois er den oprindelige jagthund til storvildt (hjorte, vildsvin og ulve) i det danske landskab. Racen var forbeholdt kongehuset fra de første historiske optegnelser i Beowulf-kvadet (sætning 1368) fra midten af 700 tallet. Over middelalderens myndeagtige hunde på kalkmalerierne, til den moderne race (Blendinge) fra 1585, opdrættet til det formål at drive parforce jagter ved de store slotte og godser rundt om i kongeriget.

I 1587 starter kong Frederik d 2. et opdræt af kongelige jagthunde på Ringsted Kloster med parforcejagten for øje. Her krydser man importerde hunde fra England (i dag kendt som Brrholmere) med de danske hunde (myndeagtige jagthunde), for at opnå en stærk og elegant jagthund med masse og styrke nok til at nedlægge hjortevildtet og fastholde det.

Christian d 4. fortsætter faderens arbejde på den nye kennel Meutergården i jægersborg. På Meutergården holdes 120-130 hunde og der produceres omkring 150-200 hvalpe om året. Kong Christian er afbilledet flere gange med sine yndlingshunde - både som ung mand ved ringridningsturnering og på jagter.
Meutergården og opdrættet i de kongelige kenneler fortsætter frem til 1741, hvor jagten næsten ophører. Mange af hundene foræres væk inden parforcejagten forbydes ved lov i 1777. Jagtlandskaberne kan stadig ses forskellige steder i Danmark de mest velholdte omkring Eremitageslottet nord for København og i Gadevang i Gribskov.

I 1800 tallet varetages opdrættet af racen af private hos adlen eller blandt borgerskabet. Fra 1885 til 1928 forsøger man at understøttet avlen via Københavns Zoologiske have. Ind til racens specialklub oprettes i 1928.

I dag er racens stamland registreret til Tyskland. Og det er herfra standarden revideres og udsendes til de øvrige medlemslande i FCI.